Verdenspremiere til Skjern Å Running Challenge 2013
Mandag 5. November 2012
Til Skjern Å Running Challenge lørdag den 20. april 2013 venter intet mindre end en verdenspremiere.
Starttiderne bliver nemlig lagt sådan, at de hurtigste løbere, på de fire distancer, vil komme til at løbe om kap over målstregen præcis kl. 12.00 på Bredgade ved banegårdspladsen i Skjern. Vejret kan naturligvis spille ind, så det bliver ekstra let eller ekstra hårdt på især 1/2 maraton og parmaraton.
Maraton distancen er taget ud af programmet.
Parmaraton er også et nyt tiltag, og her løber to personer tilsammen en maraton. Det er deres sammenlagte tid, der er den afgørende tid med hensyn til vindertiderne. Der kan løbes kvinde/kvinde, kvinde/mand eller mand/mand, og der er flotte præmier i alle tre grupper.
Løbet foregår med start i Tarm og mål i Skjern. Ruterne går gennem "nationalparken" og danmarks eneste floddelta. Det er uden tvivl et af de absolut smukkeste løb på dansk grund.
"Vi i løbsledelsen glæder os vældig meget, og vi er overbeviste om, at vores mål på 2013 deltagere i år 2013 med disse tiltag vil lykkedes" siger formanden i løbsledelsen Per Østergaard.
Tilmeld inden 7. april 2013 og sig:
... ja tak til en gratis lækker Pro Touch svedtransporterende løbe T-shirt.
... ja tak jeg deltager i konkurrencen om de mange flotte lodtrækningspræmier.
... ja tak til et gavekort fra Intersport Korsholm, som på løbsdagen holder åbent til kl. 16.00.


















